Den sidste bastion

Her lige efter en vel overstået bededagsferie kom jeg for skade at læse i mit fagblad Folkeskolen (17. april 2008), eller var det Underviseren, nå ligemeget med det, men her stod, at landets seminarier ikke har fået det antal ansøgninger de kunne ønske sig, og at det i særdeleshed stod galt til med tilmeldinger til liniefaget "Materiel design".

Hvad er "Materiel design" kunne man fristes til at spørge, for det er da godt nok ikke et fag, der eksisterer i folkeskolen. Til almindelig oplysninjg, kan jeg meddele, at det er et misfoster af et fag fremkommet af en sammenlægning af to ellers hæderkronede fag - håndarbejde og sløjd.

Nogle, sikkert på andre områder kompetente mennesker, har lagt disse to fag sammen og givet dem langt færre timer, end de havde tilsammen før sammenlægningen. Alt dette er sket på trods af alle fagfolks modsatte anbefaling, i den hellige seminariereforms navn.

Sløjd var ellers mændenes sidste bastion i læreruddannelsen. Det var her en mand kunne få lov til at lave noget, der trods alt lignede lidt et håndværk.

Nu er det ikke længere et håndens fag, men noget med design, noget der kan laves på papir, på computer eller bare i teorien som hjernespin. Nu skal de kommende mandlige sløjdlærere altså også kunne strikke, sy og lave strapudemaj. Skal de kvindelige håndarbejdslærere så også kunne høvle, save og hamre? Skal man kunne sy et skakbræt i to træsorter, og skal man kunne høvle en trøje i hønsestrik? Hvad er det for noget møg?

I det ganske land sukker man over, at der er for få, især mænd, der vil være lærere. Det prøver man så at gøre noget ved med den ene seminariereform efter den anden. Liniefagenes antal er ændret gang på gang, deres timetal er beskåret til det umulige og fagene er reformeret til det ukendelige.

Hvad var der galt med den læreruddannelse der gav alle lærere en grunduddannelse, så de var i stand til at undervise fra 0. til 7. klassetrin i de fleste fag, og en overbygning med to liniefag som man så var god til, og som rent faktisk svarede til de fag man mødte i folkeskolen? Ind i mellem var der så praktikperioder, som godt nok var for korte, men de var der dog.

Efter min mening er det noget i den stil man skal tilbage til. Det vil give de lærerstuderende tiden til at blive faglig dygtige og tid til at opnå en hvis form for sikkerhed inden de bliver sluppet ud til ungerne. Hvis seminarierne så også ville stille lærere til rådighed, så var der en chance for, at de kommende lærere ville blive rigtig gode. Som det er i dag ser mange lærerstuderende en underviser en til to gange om ugen i deres liniefag. Resten af tiden er selvstudier? Her er gode råd godt nok dyre.

Det er ikke ond vilje fra seminariernes side, men tvungen nødvendighed p.g.a. alle de besparelser denne regering med Bertel Haarder i spidsen har pålagt seminarierne.

Mændenes sidste bastion i læreruddannelsen er altså røget, og så undre man sig over at ingen vil være lærer!

Husk at sige når du er stolt over dine børn.

Vi var ude at spille golf i weekenden, sønnen og jeg. Det gik da nogenlunde uden at det var fremragende for mit vedkommende. Jeg vandt dog en flaske rødvin for at være tættest på hul på hul 10. Kun 1,63 m. fra flaget. Det var et godt slag, som jeg kan tale om længe. Desværre blev en af de faste makkere nr. 1 i matchen, så han skal nok få lukket munden på mig. Det er den slags små stød livet giver. Bedst som man tror man er oven på, er der en af gutterne der vinder håneretten.
Nå, men knægten blev altså nr. 2 i sin række og vandt tættest på hul på hul 5. Godt gået, og så har han endda ikke gået og spillet hele vinteren. Måske har han ligefrem en smule talent? Det ville da være rart. Så kunne han da forsørge sine forældre på deres gamle dage, hvis han kom til at tjene millionerne på golfbanerne.
Jeg glemte imidlertid at rose ham. Jeg fik ikke skrevet min blog om weekendens strabadser. Her kunne jeg have nævnt det. For jeg er da stolt over knægten. Det er da noget særligt at se ens afkom stå og modtage præmie for noget, han har gjort godt, og det skal han selvfølgelig vide. Nu er det sagt og skrevet. Jeg er stolt over min søn, og over mine to piger i øvrigt. De gør det kanon med det de er i gang med.
Jeg kunne selvfølgelig undskylde mig med, at jeg er af beskeden jysk oprindelse, og at det ligger sådan nogle som os fjernt at prale. Vi underdriver hellere lidt for at være på den sikre side. Men så var det at Ib fra Stokkeby, han er vist fra Sjælland, sagde til knægten, hvorfor jeg ikke havde pralet lidt med sønnens resultater i weekenden. Og selvfølgelig har du ret Ib. Vi skal vise og sige, når vi har noget at være stolte af. Tak for påmindelsen.
God uge til alle og husk nu at sige når I er stolte over Jeres afkom.