Kommunen fester

Ja, så gik den weekend. Alle kommunens medarbejdere var budt til fest i fredags. Vi skulle godt nok selv betale den kurfyrstelige sum af 100 kr. for mad, musik, underholdning og transport, men det er da billigt.

Alligevel var der ikke nær den tilslutning til festen, som arrangørerne havde håbet. Dagen var måske lidt uheldig valgt, da festen faldt sammen med, at der var garantmøde i Fioniabank, men det er ikke hele forklaringen. Jeg har hørt, at visse personalegrupper i kommunen nærmest boykottede festen, da de mener, det ikke er noget at bruge penge på. De ville hellere have noget mere i løn. Jeg ved godt, at den løn de fleste i kommunen får, ikke er noget at råbe hurra for, men at blive væk fra en god oplevelse med den begrundelse er godt nok småt tænkt. Hvor meget tror man, at det vil give i lønforhøjelse, hvis kommunens ansatte skulle have delt det beløb, der er afsat til festen? Lad os sige, at der blev 5,- kr. ekstra i måneden. Vi er 800 ansatte i kommunen rundt regnet. Det vil give 48.000,- kr. på et år. Det kunne sagtens være det beløb det kostede kommunen at holde festen, når egenbetalingen og indtægten fra salg af drikkevarer er regnet med.

Altså 5,- kr. som der skal betales skat af. Så er der ca. 2,75 kr. tilbage. Så skal vi huske at lægge lidt til side til pensionen - så er der 2,- kr. tilbage. Her i huset tager konen så halvdelen (vi skal have konfirmation i maj og det koster) - så er der 1 kr. tilbage. Det er fire 25 ører og 25 øren er afskaffet fra efteråret, så der blev ikke meget tilbage til mig. Nej, så hellere deltage i en fest med godt humør. Den er da i det mindste skattefri (håber jeg)
Hvad med det sociale aspekt i sådan en fest. Hvad er det værd? Hvis man ikke ønsker den dimension, kan man selvfølgelig bare være sig selv nok og fint nok for det. Det skal man da have lov til, men gud hvor det er kedeligt og snæversynet.

Festen gik i øvrigt fint. Vi blev belært om, at man lige skal give dagligdagen det lille ekstra, der gør vores job værd at møde frem på hver dag, og som vil gøre at vores "kunder" vil elske os.

Det blev samtidig sagt, at det lille ekstra kun kommer i de situationer, hvor medarbejderen har stor indflydelse på egen arbejdsplads. Jeg håber inderligt, at vores til festen tilstedeværende kultur- og socialchef hørte godt efter, så han kan fortælle det videre til den ikke tilstedeværende direktør for samme område.

Nå, lørdag var jeg i øvrigt med familien i Odense, hvor vi skulle købe konfirmationstøj til knægten. Der var dømt Rosengårdscentret, men inden da skulle far her lige en tur i Progolfscandinavia. I guder et slaraffenland for golfere. Her kunne jeg godt have tilbragt meget mere tid end den halve time det blev til, men det må nok blive en anden gang, hvor det er gutterne der er med.

Rosengårdscentret er et sted, hvor folk, især mænd, vader formålsløst frem og tilbage i mange timer. Der er alt for meget at vælge imellem, og så går det galt. I butik nr. 4 med konfirmationstøj og en knægt der sagde "det ved jeg ikke" hver gang han blev spurgt om noget, kom der heldigvis en hurtig ung pige og spurgte om hun kunne hjælpe. Ja tak, sagde jeg, og så gik det som helt godt. Vi fik smidt nogle klude på knægten og han så sgu' godt ud. Hen og betale og ud i en fart inden fruen fik snakket mere om ,at jeg også kunne trænge til noget nyt tøj. Jeg var nu nået til det stadie, hvor alle spotlamperne føltes som højfjeldssole. Jeg svedte så det tapløb fra mig. Altså ud og hjem igen. Vi klarede turen igennem centret med pitstop i Kvikly, Matas, en skoforretning og en forretning hvor mellemste datter skulle se på undertøj. "Her behøver I altså ikke gå med ind", fik vi at vide, så det blev til et kvarters hvilen ben på en bænk. Har I nogensinde tænkt over støjniveauet sådan et sted. Det er altså højt, sådan en lørdag eftermiddag. Nu kunne jeg godt mærke fredagens fest, den var altså god, i alle lemmer og led. På forunderlig vis opdager jeg altid nogle muskler, jeg ikke trode jeg havde, efter sådan en fest med for mange kvinder og for lidt mænd.

Nu er det så søndag, og jeg har ikke været på golfbanen, selv om jeg har en spritny driver stående. Det var der ikke tid til. Jeg skulle nemlig have revision på vandværkets regnskab. Det gik også fint, men det havde været sjovere at spille golf.

God uge til alle. Husk at tage det fineste festtøj på en af dagene, og prøv så at gå baglæns ind på kontoret, værkstedet eller i klassen og se hvad der sker. Det kunne så være denne uges lille ekstra.

NB. Husk, at nu er vi på sommertid.

Påskeferie - hurra og dog!

I fredags da jeg gik hjem fra skole, var humøret ganske højt. Det til trods for, at jeg godt vidste, at der ventede en større gang rengøring. Jeg var nemlig på vej hjem til påskeferien. Det er jo en af fordelene ved at være skolelærer, vi har lidt flere fridage end så mange andre.
Lørdag fik vi mellemste datter vel hjem fra Ægypten, og det blev lige til et par timer på golfbanen, godt nok helt alene, da mine sædvanlige "legekammerater" var blevet forhindret. To var på familiebesøg på Fyn, og en var taget på bustur til Italien for at bo i Amaronedistriktet, den stakkel. Bare han nu klarer det! Nå, men det gik da meget godt, selv om det nu er sjovere at have nogle at spille sammen med. Om aftenen havde vi gæster til lidt god mad og noget god vin. Det gik også godt.
Søndag skulle vi til håndbold, for at se yngste skud på stammen spille. Det gik rigtig godt. De vandt med en enkelt pind. Det er i øvrigt en dejlig måde at få luftet sine frustrationer på. Tænk man kan sidde der og råbe efter andre uden det har andre konsekvenser, at ens søn meddeler en, at man er pinlig. Det er jo hans problem, skulle jeg mene. Som forældre har man da retten til at være pinlig og til tider direkte håbløs i en teenagers øjne -eller hva'? Om eftermiddagen havde jeg heldigvis en aftale på golfbanen med min skoleinspektør og en af de fra familietræf hjemvendte legekammerater. Det blev en rigtig god eftermiddag, og jeg har lovet at prale vidt og bredt om, at førnævnte inspektør lavede Hole in one på hul fem. Heldigvis er det da ikke noget der tæller nogen steder, da vi spiller på vintergreen, for ellers bliver han da ikke til holde ud at være i nærheden af. Men flot , det var det.
Så er det blevet mandag. Konen står op til normal tid, hun skal jo på arbejde, den stakkel. Jeg bliver liggende så længe jeg kan holde det ud. Udenfor skinner solen, fuglene kvidre og hunden ligger og nyder livet op af en gammel træstup. Mellemste datter ligger på sofaen og småsover let smilende, hun er forelsket, mens fjernsynet kører med noget morgen-tv.
Så kommer det. Endnu to danske soldater er blevet dræbt i Afghanistan Endnu to danske soldater er dræbt et sted i verden, hvor vi fandeme ikke har noget at gøre.
Fanden tage dig Andres Fogh og alle dine ligesindede, der mener at Danmark skal være en krigsførende nation.
God påske.

Nye venner

Forleden i vores lokale avis, var der to store artikler. Den ene handlede om en lokalpolitiker, der havde skiftet parti her midt i en valgperiode.
Det var foranlediget af den evindelige ærøske færgedebat, og man kan da godt have en vis sympati for de fremførte synspunkter. Alligevel sidder jeg tilbage med den der fornemmelse af, at de vælgere der stemte på manden må føle sig snydt. Det er dog helt legitimt at gøre det, altså skifte hest midt i vadestedet. Landets højest betalte politikere gør det jo, så hvorfor skulle en lokalpolitiker så ikke.


Kan vi ikke enes med de venner vi først valgte, får vi da bare nogle nye. Kan vi ikke med konen/manden får vi da bare en ny osv.
Det er åbenbart blevet en trend i den velhavende del af verden. Kamp for det vi står for og en smule udholdenhed, er ikke rigtigt på mode. Forhold kan dog blive så spegede og urimelige, at det at blive ikke længere er rimeligt, det skal jeg dog gerne vedgå.
Så må man vælge sig nye venner.


Den anden artikel handlede om en ny mulig samarbejdspartner for Ærø kommune. Borgmesteren og andre politikere havde været på Als, for at snakke om fremtiden.
Og ved I hvad? De kunne lide os.
De vil gerne samarbejde og de vil gerne hjælpe med færgehavne, forbindelser videre ud i den store verden osv. Det var dog en behagelig melding.
Her skal man, efter min beskedne mening, ikke tøve med at vælge sig nogle nye venner. Ret snuden mod Als og Sønderborg. Her får vi en ordentlig behandling lader det til. Her er man på forhånd positivt indstillet, ligesom i Fåborg i øvrigt, og ikke vrangvillige og negative som vi næsten altid kun oplever det fra Svendborgs side. Hermed ikke sagt, at vi skal skrotte gamle gnavne venner. Vi skal stadig sejle ind til Svendborg by med en færge, og så er det da rarest, hvis de indfødte er nogenlunde venligsindede.
Men det er nu rart at få nye venner også.


Jeg har i øvrigt lige været til årsmøde i vores lokale Dagli' Brugs. En dejlig aften med en masse overvejende positive mennesker, der pænt sad og ventede på at formanden og uddeleren skulle blive færdige med beretningen, så de kunne komme i gang med det egentlige. Kaffen og det efterfølgende bankospil.
Under beretningen blev der spurgt til den dividende, der nu er en saga blot og afløst af et lotteri ingen har bedt om at deltage i. Får vi den optjente dividende udbetalt, vi har sparet op i 2007 og hvad med de dividende-midler FDB gennem årene har henlagt til reserver? Kan de stadig kun komme til udbetaling efter man er fyldt 70 år, og så endda kun efter ansøgning?
Hvis nogen i FDB's top læser sådan noget som det her, så kunne denne her formand for et lokalt butiksråd godt tænke sig et svar.


God uge fortsat og pas nu på Jeres venner - nye som gamle.

Statsstøttet kunst forpligter vel?

Var på et rigtigt godt kursus forleden, hvor jeg blev godt inspireret til at lave noget så sjældent som et tværfagligt forløb mellem matematik og billedkunst. Det handler om konstruktivisme og jeg havde på kurset bl. a. fået at vide, at man på Louisiana har en fremragende skoletjeneste. Her har man udarbejdet forskellige materialer tilrettelagt for forskellige aldersgrupper. Det er jo bare helt fint, og minsandten om ikke også de har noget om konstruktivisme.

Du skal ringe ind til dem, sagde den søde kursusholder. De vil helst snakke med de lærere, der henvender sig.

Som sagt så gjort. Jeg tog telefonen og ringede Louisiana op, efter kl. 10.00 selvfølgelig. Fik fat i skoletjenesten og fik så at vide, at man sandelig ikke sendte materiale ud til skolerne mere. Det havde man gjort, men var nu holdt op med det. Til gengæld lå det til fri afbenyttelse i deres børnehus.

Jeg sagde forsigtigt, i håb om nogen forståelse, at det jo ikke var så nemt, når man nu engang var bosat på Ærø. Det kunne damen godt se, men det var nu engang sådan.

Konklusionen må være , at skoletjenesten på Louisiana nu kun er for tilrejsende skoler eller de nærmeste naboer. Det er ikke godt nok efter min mening. Der er garanteret statslige kroner i måsen på Louisiana, og derfor må deres skoletjeneste/ formidlingsafdeling også være for alle, selv om man ikke lige bor i nærheden. Jeg synes ligesom, at Louisiana og, alle andre museer for den sags skyld, er forpligtiget til at yde den service. De kan da bare forlange portoen betalt + evt. et ekspeditionsgebyr. Det er jo så moderne.

Bare se på på postvæsenet. De seneste års "serviceforbedringer" har jo betydet, at hvis man vil have sin post, før man går hjem fra arbejde, skal man betale ekstra for det. Hvis man vil have en postboks, for selv at hente sin post tidligt på dagen, skal man betale ekstra for det. De stakkels postbude bliver længere og længere tid om at bringe mindre og mindre mængder af brev- og pakkepost ud.

Måske fordi at al den lokale post også skal sende langt pokker i vold, for at blive sorteret i nogle meget store og fine anlæg, for så at blive sendt tilbage til de bude,(som lige så godt kunne have sorteret det i første omgang, og som oven i købet ved noget om, hvor folk bor lokalt)der skal bringe det ud. Det tager da ekstra tid og skaber en masse unødig transport på vores overbelastede veje.

Nå, nu er det heldig vis snart weekend igen. Så skal der spilles golf, hvis vejret ellers vil.

Det var så den weekend

Fredag efter skole. Man styrter afsted - hjem. Ikke fordi det hele hænger en langt ud af halsen eller noget, nej, nej slet ikke. Men der var lige kommet en aftale om et slag golf istand inden stormen skulle ramme os. Det blev en dejlig eftermiddag på Ærø Golfklubs bane ved Skjoldnæs med udsigt til Als, Lillebælt og øhavet over mod Fyn.
Vel hjemme igen skimmer man lige avisen. Er der nu sket noget revolutionerende siden sidst?
Et par overskrifter springer mig i øjnene.
"S skal bruge en mand der kan sælge billetter". står der på Svendborgsiden. Nå da da, så skal der nok være cirkus hos S i Svendborgkredsen kunne man fristes til at sige. Måtte lige læse hele artiklen. Man vil have en ny borgmesterkandidat der er mere folkelig. Jeg håber for Svendborgkredsens skyld, at vedkommende også bliver en dygtig politiker.
Hos Venstre i Svendborg vil man ikke have at Ærø-færgen skal sejle til Skovballe. "Ærø skal ikke bestemme hvor færgen skal sejle til på Fynssiden", siger man i Venstre. De mener, at der allerede er en god havn i Svendborg, og tænk her er noget jeg kan være enig med nogen fra venstre om. Havnen i Svendborg er det sted, en færge fra Ærøskøbing skal sejle til. Det er Svendborg langt de fleste skal til, hvis man da ikke lige skal videre til Jylland, Sjælland eller et andet sted på Fyn. Hvilke færger der så skal sejle til Svendborg og hvor tit, det lader jeg andre kloge hoveder om at beslutte. Det er frekvensen i afgange der er vigtig, ikke om det tager en time eller fem kvarter. Og så skal der selvfølgelig sejle færger fra Søby til Faaborg og Als med den tunge trafik. Her skal der nye færger til. De der sejler der idag er for små og alt for gamle og burde være skiftet ud for længst.
Dagens store nyhed på Ærø siden handler ikke om færger eller skoler. Nej, det er de Radikale, der snart holder stiftende generalforsamling. Held og lykke med det foretagende. Det Radikale Venstre har om ikke andet, så en lang og god tradition for at føre anstændig skolepolitik, og det kunne vi da godt trænge lidt til, set i lyset af den seneste tids debat om skolevæsnet på Ærø.
Lørdag gik med en 70 års fødselsdag på skønne Søbygaard. Det var en oplevelse af de gode. Ca. 100 mennesker der kun var sammen for at hylde fødselaren og have det rart sammen, det var dejligt.
Så nu er det altså søndag. Ingen golf i dag, så der var god tid til at nyde morgenkrydderen efter at have fået sendt yngste skud på stammen i kirke. Han skal nemlig snart konfirmeres, så der skal ydes noget. Radioen stillet ind på Café Hack og en god bog foran sig- så er det søndag.
Kom så lige i tanke om at jeg slet ikke havde skrevet her i min blog i et par dage, og det går jo virkelig ikke. Så her er den så. Mose's mening om stort og småt, hvad enten I kan lide den eller ej.
Kan I alle, uanset religion eller politisk ståsted, have en god arbejsduge. Husk nu, at man kun lægger sig syg, hvis det er højst nødvendigt. Alt andet er noget pjæk.